Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Winter Wellness for hår og hud

Winter Wellness for hår og hud
Hårpleje

Winter Wellness for hår og hud

Hvis der et tidspunkt på året, hvor det er særligt vigtigt at prioritere selvforkælelse, så må det være om vinteren. Det er mørkt og koldt udenfor, og både hår, hud og humør er sat på prøve.

Efter en travl december er januar det perfekte tidspunkt at komme ned i gear og sætte tid af til at pleje sig selv. Måske får du ovenikøbet sat gang i nye gode vaner.

Vinterforkælelse behøver ikke at være dyrt

Vinterforkælelse behøver ikke at være dyrt. Læs med og få hele 7 skønne tips til winter wellness, som du kan prøve hjemme hos dig selv eller i en af ZENZ-salonerne til priser, alle kan være med på.

 

 

#1 Forkæl hår og hovedbund med en hårkur

Når kulde og blæst er blevet en del af hverdagen, har dit hår gavn af ekstra pleje, og hvad er mere oplagt end at bruge hårkuren som en anledning til en omgang selvforkælelse? En ugentlig hårkur hjælper med at pleje og beskytte håret mod både hverdagens slid og vind og vejr.

I perioden mellem to klipninger hos frisøren sørger hårkuren for at forebygge spaltede spidser og holde håret velfugtet og sundt.

Investerer du i en ZENZ Organic HairSpa, kan du tage hårkuren til ekspertniveau. En HairSpa er en miljøvenlig kurhætte, der booster effekten af din hårkur ved at skabe den helt rette temperatur under behandlingen. Er dit hår meget tørt, kan du tilføje en smule Oil Treatment efter eget valg.

Du skal bruge:

  • 1 ZENZ Organic HairSpa
  • 1 ZENZ Organic Treatment no. 03

Sådan gør du:

  1. Fordel kuren i nyvasket, håndklædetørt eller helt tørt hår.
  2. Tag din HairSpa på, og sørg for, at den slutter god tæt. 
  3. Lad kuren virke i 10 min. Uden HairSpa skal kuren sidde 10-30 min.
  4. Skyl håret grundigt med vand. 

Har du tilsat olie til kuren, bør du slutte af med at vaske håret med shampoo og conditioner.

Du finder vores ZENZ Organic Treatment no. 03 her.

#2 Få gløden tilbage med en ansigtsmaske og let massage

Mens hårkuren arbejder under HairSpa'en, kan du med fordel pleje dit ansigt.

Hos ZENZ er vi store fans af multifunktionelle produkter, og vores Face Cream kan sagtens bruges som en fugtgivende ansigtsmaske. Du skal blot smøre et tykkere lag på huden og lade det sidde i cirka 10 minutter, hvorefter du vasker ansigtet med lunkent vand.

Slut af med et tyndt lag creme eller en dråbe Oil Treatment – ja, du kan sågar mikse de to produkter.

Er din hud mat og trist, eller er dine porer tilstoppede og mørke, så prøv at lave din egen face scrub ved at blande ZENZ Organic Oil Treatment med fint sukker. Brug cirkulære bevægelser og massér stille og roligt huden. Afslut ved at vaske ansigtet med vand, og smør derefter et tyndt lag Face Cream eller Oil Treatment på.

Brug din ZENZ Organic Oil Treatment som bodyscrub

#3 Sig farvel til tør hud med en bodyscrub

Glem ikke resten af kroppen. En bodyscrub kan gøre underværker for tørre ben og arme, og det tager ikke lang tid at lave eller at påføre.

Bland først lidt økologisk rørsukker med en af de fire ZENZ Oil Treatments i en lille skål. Lige inden du hopper under bruseren, skrubber du blidt dine ben og arme samt alle de andre steder, du synes har brug for fugt. Lad nu vandet fra bruseren skylle blandingen af, og drop badesæben, der hvor olien sidder. En smule olie vil blive på huden og give ekstra fugt og pleje resten af dagen – og ovenikøbet vil din hud føles dejlig blød. Det er ren win-win.

Vil du have flere tips til, hvordan du kan bruge ZENZ Organic Oil Treatment, så finder du et helt blogindlæg dedikeret til lige netop det emne her.

#4 Få klippet spidserne og glæd dig til et sundere hår

Det betyder alverden for dit hår, at du får klippet spidserne jævnligt – vi anbefaler, at håret klippes hver 6. til 8. uge alt efter din frisure og din hårtype.

Det skønne ved at få klippet bare en lille smule af er ikke kun, at dit hår trives bedre og ser mere velholdt ud, men at du også får hele wellnessoplevelsen ved at være hos frisøren. Det er jo skønt!

Regelmæssig klipning forebygger også spaltede spidser. Juhuu! Vil du spare lidt på din klipning, så bestil tid hos en af vores dygtige frisørelever. Du kan booke tid online lige her.

#5 Giv dit hår masser af glans med en gloss-behandling

En gloss er en toningsfarve, som giver masser af shine og liv til dit hår. Som en ekstra bonus beskytter farven også dit hår mod skader fra kulde og vind, fordi den lægger sig som en usynlig hinde uden på hårstrået.

Selv om du ikke normalt får farvet hår, kan en gloss give dit hår mange fordele. Du kan vælge en nuance, som blot er en tone mørkere end din naturlige farve – så får du glans og pleje, samtidigt med at dit naturlige look bevares.

OBS! Hos ZENZ skal en gloss bestilles som en tillægsbehandling til en klipning. Til gengæld koster en glossbehandling langt mindre end en hårfarve.

#6 Opfrisk dit look med smukke bryn og vipper

Nogle gange skal der ikke så meget til. Hvis du synes du, at vintertrætheden ses lidt for tydeligt på dit ansigt, så kan du med fordel booke tid til at få farvet bryn og vipper. Det gør en stor forskel at få lidt mere farve omkring øjnene – især når du ikke skal bruge ekstra tid om morgenen for at fremtrylle et friskere look.

Hos ZENZ bruger vi kun farve, som er skånsom og passer på dine øjne og din hud. Frisøren kan rette dine bryn med pincet eller voks, så de får den helt perfekte form, der fremhæver dit ansigt på fineste vis.

Du finder en oversigt over alle vores saloner her.

#7 Book tid til ultimativ salonforkælelse

Er det ved at være længe siden, at du har været hos frisøren, så er en detoxkur særligt fantastisk for dit hår og din hovedbund. Du bliver naturligvis forkælet på allerbedste vis, når du tager dig tid til denne luksusoplevelse i en af ZENZ-salonerne. ZENZ Premium detoxkur kan bestilles som en selvstændig behandling.

Kuren inkluderer hårvask med svanemærket shampoo og conditioner, dybdegående hovedbundsmassage, en intensiv plejende hårkur specielt mikset til dit hår, en detox med rensende urtecider, et afslappende fodbad med økologisk, naturlig olie (der gør dine fødder dejlig bløde) og naturligvis økologisk kaffe eller te samt muligheden for at koble helt fra, stresse ned og bare nyde behandlingen.

En detoxkur fjerner alle former for snavs, kalk og produktrester fra dit hår og din hovedbund. En ren og sund hovedbund betyder, at dit hår nemmere kan vokse sig smukt og stærkt. Urtecideren giver tilmed håret mere glans og gør det blødt og nemt at rede igennem.

PS. Hovedbundsmassage er guld værd for dit hår. Du kan læse om, hvordan du styrker din hårvækst med massage, lige her.

Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.