7 gode vaner der giver dig langt sundt hår

Har du besluttet dig for at gå efter dit drømmehår, så er der ikke noget bedre tidspunkt at starte på end med det samme! Specielt hvis du drømmer om langt, sundt og glansfuldt hår.

Hverken langt eller sundt hår kommer fra den ene dag til den anden. Rejsen mod et langt, sundt hår handler i høj grad om at få indarbejdet nogle gode rutiner. Vi har samlet 7 gode vaner, der hjælper dig med at opnå et sundt hår, som kan vokse sig langt og glansfuldt. 

Er det ved at være længe siden, at du har fået klippet spidserne, så sørg for at få det gjort, så hurtigt som muligt. Nyklippede spidser gør det nemmere at få sundt hår, og det er særligt vigtigt, hvis du vil have langt hår.

 

1. Ryd op i dine hårprodukter

Hårprodukter indeholder ofte ingredienser, som ikke gavner dit hår på længere sigt. Fx silikone, som nok gør dit hår blankt og blødt, men som også lægger sig som en hinde på din hovedbund og forhindrer den i at ånde. Når din hovedbund ikke kan ånde, svækkes din hårvækst. Så ryd ud i dine hårprodukter og kvit de dårlige ingredienser. Kig efter indholdsstoffer, der slutter på -cone, -xane, -zane og -conol, fx. Dimethicone. Disse er ofte silikone.

Vælg i stedet sunde produkter. Færre gode hårprodukter er desuden mere bæredygtigt – og mere overskueligt. 

 

2. Skru ned for varmen

Både varmt vand fra bruseren og varme fra stylingredskaber er hårdt for håret. De høje temperaturer udtørrer håret, og tørt hår er glansløst og knækker nemmere. Det duer ikke med hår, der knækker, hvis målet er langt hår.

Brug i stedet lunkent vand, når du vasker hår, og lad håret lufttørre eller føntør det med kold luft. Når du styler håret, så brug produkter med varmebeskyttende egenskaber som fx. silkeprotein. Du finder alle vores stylingprodukter med silkeprotein lige her.

Pas ekstra godt på håret ved at føntørre i hårets groretning og med en afstand på 15 centimeter.

7 gode vaner der giver dig langt sundt hår - ZENZ Organic Treatment no. 03

3. Hårkur, hårkur og mere hårkur

Vi kommer ikke uden om, at hårkure bør være en del af din hårplejerutine! Hårdt vand fra hanen, kalk, temperaturskift i vejret, snavs, og styling slider alt sammen på dit hår. 

Så gør hårkure til en vane. Hvor ofte dit hår har brug for hårkur, kommer an på din hårtype og hårets nuværende tilstand. Et godt sted at starte er en ugentlig kur med ZENZ Organic Treatment no. 03. Den indeholder (glutenfri) hvedeprotein, som hjælper med at genopbygge og styrke dit hår. 

 

4. Vær god ved din hovedbund

Hår vokser et sted mellem 0,5 centimeter til 1,5 centimeter om måneden. Hastigheden afhænger af flere forskelligere faktorer. Både alder, køn og hårtype spiller ind. Men også stress og sygdom påvirker dit hår.

Men meget ofte er nedsat hårvækst resultatet af en dårlig hår- og hovedbundspleje. Jo mere du plejer din hovedbund, jo bedre vil dine hårfollikler være i stand til at opretholde en optimal vækst. 

Sørg derfor for at holde din hovedbund ren og sund. Hårkuren som nævnt ovenfor er også god for hovedbunden. Kombiner den med en dybderensende kur i ny og næ for at få fjernet alt det, som din shampoo ikke kan klare. Derhjemme kan du bruge ZENZ Organic Hair Rinse no. 87, og i ZENZ-salonerne kan du bestille tid til en Premium Detox Kur og nyde at blive forkælet fra top til tå med både fodbad og hovedbundsmassage. 

Hovedbundsmassage er nemlig rigtig godt for din hårvækst. Når du masserer hovedbunden, stimulerer du blodcirkulationen. Den øgede blodgennemstrømning i hårsækkene sender ilt og næringsstoffer ud til hårfolliklerne og hjælper derved med at styrke din hårvækst. Du kan læse vores mini-guide til hovedbundsmassage her.

 

5. Pas på dit hår

En god hårbørste er et must, hvis du vil være god ved dit hår. Alt for mange børster udsætter håret for unødigt slid. Hos ZENZ anbefaler vi derfor vores bambusbørste med vildsvinehår. En yderst skånsom børste, som udover at være utrolig effektiv også fordeler de naturlige fedtstoffer fra din hovedbund til resten af håret, hvilket er med til at pleje håret og give det glans. 

Når du reder dit hår, så start altid nedefra og arbejd dig stille og roligt opad, så du ikke hiver hår ud ved at forsøge at rede håret igennem i én bevægelse oppefra og ned. 

Hårelastikker kan også skade dit hår. Derfor bør du vælge skånsomme elastikker dvs. elastikker uden metallukning. Husk også at variere placeringen af fx din hestehale, så elastikken ikke slider håret samme sted hver gang. 

7 gode vaner der giver dig langt sundt hår

6. Undgå permanent hårfarve

Hårfarve kan indeholde skadelig kemi, som kan udtørre dit hår og gøre håret svagt, så det nemmere knækker eller spalter. Hvis du gerne vil have farvet dit hår, er det vigtigt, at du vælger hårfarve, der passer på dit hår.

Med andre ord bør du styre langt uden om permanent hårfarve. Permanent hårfarve er en særlige type farve, som åbner hårstrået og trænger så dybt ind, at farven nok kan falme, men ellers skal vokse ud i takt med håret.

I alle ZENZ-saloner kan du være tryg ved at få farvet dit hår – også når du er på en rejse mod langt, sundt hår. Vil du vide mere om hårfarve, så finder du det her.

 

7. Spis sundt og slap af

Det er muligvis det ældste råd, der findes, men ikke desto mindre er det sandt. Sund varieret kost, søvn og afslapning hjælper også på dit hår, præcis som du kender det fra din hud.

Leave a comment

All comments are moderated before being published