Sådan får du mest ud af din Mineral Makeup

Sådan får du mest ud af din Mineral Makeup

Mineral makeup fra ZENZ Organic er baseret på naturens fineste råvarer som plejer og nærer din hud i ansigtet. Produkterne er 100% veganske og har et højt indhold af naturlige vitaminer og mineraler.

Vores pudderprodukter er alle lavet som løs pudder af 100% rene mineraler og er utrolig alsidige, da de kan blandes med vand, olie eller creme alt efter hvad du ønsker at opnå med din makeup.

Læs med her, hvis du er nysgerrig på hvordan du får mest ud af din Mineral Makeup fra ZENZ Organic.

# Foundation

For at få din Mineral Foundation i pudderform til at holde bedre, anbefaler vi at du først gennemfugter din hud med vores Face Cream Pure no.101 uden parfume og æteriske olier. Når din hud er gennemfugtet bør du fordele din Mineral Foundation i ansigtet med en Kabuki børste. En Kabuki børste blender pudderet nemt ind i huden og giver et dækkende, men naturligt resultat. Ryst lidt pudder i krukkens låg og lad børsten kører rundt i den. Slå børsten forsigtigt på krukkekanten, så overskydende pudder drysser af, og børst så pudderet på huden med lette cirkelbevægelser. Gentag indtil den ønskede dækning er nået.

TIPS
Ønsker du en cremet konsistens kan du blande få dråber af din yndlings olie sammen med pudderet. Påfør derefter produktet på huden med en fladere pensel, gerne med taklonhår, i en mere nedadgående bevægelse.  

Er du i tvivl om hvilke farve Mineral Foundation du skal vælge, kan du få hjælp her

# Bronzer

ZENZ Bronzer er en løs pudder af 100% rene mineraler af høj kvalitet. Hjælper med at nære huden og giver et naturligt og perfekt udseende. Smelter hurtigt ind i huden og giver en dejlig solbrun glød. Den føles behagelig og giver samtidig en ensartet dækning og ’blød ’effekt, der hjælper med at udviske fine linjer og rynker.

Påføres din ZENZ Bronzer med en kabuki-børste for bedste resultat. Ryst lidt pudder i krukkens låg og kør børsten rundt i det. Slå børsten forsigtigt på krukkekanten, så overskydende pudder drysser af. Husk at det er vigtigt at bygge farven langsomt op. Start med at lægge pudderet på i lette strøg ved hårgrænsen og ned i panden, på kindbenene, i tindingerne og ned i siderne, over brynene, ganske lidt midt på hagen og på næseryggen. Læg også lidt på kæbelinjen og træk farven nedad på halsen. Alle overgange skal blendes grundigt, det er det, der gør resultatet smukt og naturligt.

TIPS
Husk også øre, nakke og halsudskæring hvis du har opsat hår. 

Vidste du at du også kan bruge din Bronzer som øjenskygge?
Mix farven Chloé  med vores Pure olie no. 97 og brug den som øjenskygge. Det giver en smuk og naturlig jordtone til dine øjenlåg.

# Highlighther

Vores highlighter Purple June - Special Edition bør påføres med en børste for at opnå det bedste resultat. Ryst lidt pudder i krukkens låg og kør børsten rundt i det. Slå børsten forsigtigt på krukkekanten, så overskydende pudder drysser af. Man kan også påføre og blende highlighteren ind med fingrene.

For det pæneste resultat, bør du fremhæve i alt fem punkter i ansigtet:

  • Under øjenbrynets bue.
  • I inderste øjenkrog.
  • På næsebroen lige mellem øjnene.
  • På de højeste punkter af kindbenene.
  • Lige over læbernes amorbue.

TIPS
Hvis du er nybegynder, kan du påføre din highlighter i en sidelæns V-form, der går fra tinding til kindben. Dette er en nem måde at fremhæve dine kinder på uden at påføre produktet i hele ansigtet.

  1. Påfør altid din highlighter før blush.
  2. Hvis du har påført for meget highlighter kan du nemt tone det ned med pudder. Du kan også bruge en luftig børste uden produkt over områderne for at fjerne overskydende glans.

# Blush

ZENZ Organic har lavet 2 smukke blush i farvne Rosalie og Olivia. For bedste resultat bør du bruge en flad pudderbørste - evt. vores egen Flat Powder Brush. Ryst lidt pudder ud i låget, kør børsten rundt i pudderet og bank den let på krukkekanten, så mineralerne fordeler sig jævnt på børsten. Påfør mineralerne på kindbenet med lette strøg. Gentag indtil den ønskede effekt er opnået.

TIPS

  1. Smil og påfør din blush på dine æblekinder med lette strøg langs kindbenet ud mod hårgrænsen. På denne måde undgår du at lægge din blush for lavt.
  2. Brug blush på kinder, pande, hage og næsetip for at opnå et solbrunt look.
  3. Brug blush som læbefarve. Bland lidt læbebalsam med lidt blush og påfør dine læber.
  4. ZENZ mineralblush indeholder en høj koncentration af farvepigmenter, hvilket betyder, at lidt rækker langt. For at lysne en farve, som allerede er påført, kan man lægge et let lag foundation over eller inden påføring blande blush med lidt foundation for at nedtone farveintensiteten.

Vidste du at du kan blande din yndlings blush fra ZENZ Organic med lidt Pure olie no. 97 og få en lækker creme blush istedet? Du kan også bruge blandingen som diskret farve til læberne. Det giver et smukt og friskt look.

# Øjenskygger

Øjenskygger fra ZENZ Organic bør påføres med en dobbelt eller skrå pensel for bedste resultat. Produkterne kan bruges i både våd eller tør form. Opnå en mere dramatisk farve, som let kan bruges som eyeliner, ved at fugte en pensel med vand og komme lidt pudder i låget og blande det rundt. Påfør derefter produktet som ønsket på øjenlåget.

TIPS

  1. Vælg en farve som står i kontrast til din øjenfarve. Det vil naturligt fremhæver farven i dine øjne. En farve som matcher din øjenfarve, vil modsætningsvis udligne din øjenfarve.
  2. Øjenskygger i våd form giver et mere dramatisk look, tør form giver et mere blødt og naturligt look.
  3. Bland forskellige øjenskyggefarver for at skabe din helt personlige farve.
  4. Brug en fin skrå pensel til at påføre øjenskyggen (i våd eller tør form) som eyeliner eller øjenbrynsfarve.

Skriv en kommentar

Alle kommentarer evalueres inden de offentliggøres

Favoritter

"ZENZ har deres egen serie af naturlige produkter, inklusive en skøn olie kaldet Deep Wood no. 99, som jeg bruger i mit hår og på min krop."

Helena Christensen / interview in Vogue