Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Kend din hårtype og få smukkere hår

Kend din hårtype og få smukkere hår
Hårpleje

Kend din hårtype og få smukkere hår

Når du kender din hårtype, får du nemmere ved at vælge de rette hårprodukter. Det er vigtigt, hvis du gerne vil have det bedste ud af dit hår. De rette produkter kan give mere fylde til et fladt og fint hår, sikre, at et kraftigt hår ikke bliver unødigt tungt, og afholde et krøllet hår fra at blive filtret og tørt – for bare at nævne nogle få af de goder, som du kan opnå med produkter, der matcher din hårtype.

Ved at have styr på din hårtype, og eventuelle udfordringer, kan du også nemmere søge mere viden og ikke mindst sortere de råd fra, der ikke kan bruges. 

Når din hårtype skal defineres, ser vi på hårets tæthed, diameter, struktur, elasticitet og porøsitet, samt niveauet af fedt, som din hovedbund producerer. Læs med og find din hårtype allerede i dag.

 

Hårets tæthed

Hårets tæthed, også kaldet hårets densitet, referer til antallet af hår på dit hoved. Densiteten kan være lav, medium eller høj. En lav tæthed indikerer et tyndt hår. En høj tæthed er lig med et tykt hår. 

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at tælle hvert eneste hår, specielt fordi vi har et sted mellem 80.000 og 120.000 hår hovedet. Men en nem måde at vurdere tætheden i dit hår på er ved at løfte en del af håret op, som når du laver en skilning, og se på hovedbunden. Vær opmærksom på, at tætheden ofte er højere på dit baghoved, så tjek gerne flere steder.

Hvis din hovedbund næsten ikke kan ses er hårets tæthed høj. Kan du se meget af din hovedbund er tætheden lav. 

Din hårtæthed er genetisk bestemt. Du kan altså ikke ændre på antallet af hårsække, hvorfra det eller de enkelte hår vokser, men med en sund kost og god hårpleje kan du sikre, at alle hårsække har de bedste betingelser for at producere hår. Med alderen falder densiteten, ligesom både graviditet, stress og sygdom kan påvirke hårets tæthed i perioder.

Med hovedbundsmassage kan du optimere din hårvækst. Det kan du læse mere om her.  

Hårets diameter

Her handler det om en anden form for tykkelse. Nemlig tykkelse af det enkelte hårstrå. Et hårstrå er enten fint, medium eller groft. Du kan godt have et fint hår, som samtidigt er tykt, fordi du har mange hår på hovedet. 

Du kan teste diameteren på dit hår på flere måder, men den nemmeste metode er at mærke på et enkelt hår. Hold hårstrået mellem to fingre. Kan du stort set ikke mærke håret, er det et fint hår. Kan du mærke det, er det et medium hårstrå. Kan du tydeligt mærke hårstrået, er det et groft hårstrå. 

Er du i tvivl, kan du sammenligne dit hårstrå med en sytråd. Er dit hår tyndere end sytråden, er det et fint hår, er det tykkere end tråden er det et groft hårstrå. Husk, at begge tests skal foretages på tørt hår, som ikke har stylingprodukter i.

Hårets struktur

Er dit hår glat, bølget eller krøllet? Strukturen er det, de fleste af os synes er nemmest at vurdere. Spørger du din frisør, er det dog langt mere kompliceret end som så.

Krøller kan inddeles i mange forskellige underkategorier, alt efter hvordan de ser ud. Store, bløde krøller, helt tætte krøller, S-formede eller Z-formede osv. Det emne tager vi fat på en anden god gang.

Når du vurderer strukturen på dit hår, skal det være efter vask med shampoo og balsam, håret skal være lufttørret, og der må ikke være brugt stylingprodukter. Både føntørring og stylingprodukter påvirker hårets struktur.

Sundt hår og proteinhårkur Treatment Pure no. 03

Hårets elasticitet

Et hår består af flere lag. Det yderste lag kaldes for skællaget. Det næste lag er barken, som også er den største del. Det er her, hårets styrke og elasticitet ligger. Denne del har brug for protein og fugt for at forblive stærk.

Jo sundere dit hår er, jo smukkere er det. Et sundt hår har mere glans og naturlig bounce. Når man vil undersøge hårets sundhed, kan man teste, hvor høj hårets elasticitet er. Et sundt hårstrå kan strækkes op mod 50% i våd tilstand, før det enten knækker eller vender retur til udgangspunktet. 

Lav elasticitet betyder, at håret nemt knækker, at det er svært at style, og at det har svært ved at holde frisuren. De fleste kvinder har et hår med medium elasticitet, som kan forbedres med jævnlig brug af hårkure.

Sådan kan du teste derhjemme:

Pluk et hårstrå efter hårvask. Se nu, hvor langt du kan strække det våde hår. Knækker det næsten med det samme, er elasticiteten lav. Jo mere, du kan strække det, jo sundere er dit hår.  

Sådan forbedrer du hårets elasticitet

For at styrke håret er der brug for protein og fugt. Aloe vera er guld værd ligesom hvedeprotein, og begge dele får du med ZENZ Organic Treatment no. 03. Det tager tid at styrke dit hår, og jævnlige hårkure er ikke nok. Det er samtidig vigtig at beskytte dit hår på daglig basis. Brug en skånsom børste, undgå skadelig kemi i dine hårprodukter, og lad dit hår lufttørre så ofte som muligt. Husk, at varme stylingredskaber kan skade dit hår – så brug dem med omtanke.

Hårets porøsitet

Hårets porøsitet refererer til hårets evne til at absorbere og fastholde fugt. Porøsiteten må hverken være for lav eller for høj. 

Hår med høj porøsitet er mere tilbøjeligt til at blive skadet, da det let absorberer kemikalier fra produkter. Håret tørrer hurtigt, bliver nemt kruset og kan føles ru.

Hår med lav porøsitet derimod er længe om at tørre og har svært ved at optage nærende ingredienser. Det kan også føles klistret/gummiagtigt selvom det er nyvasket. Fælles for høj og lav porøsitet er, at håret mister glans og har brug for pleje.

Vil du undersøge dit hårs porøsitet, så gør følgende:

  1. Fyld et stort glas vand med lunkent vand.
  2. Put et par hårstrå i vandet, og vent nogle minutter.
  3. Se nu, hvor hårstråene placerer sig: Hvis håret synker til bunds, har det høj porøsitet. Hvis håret flyder i midten, er det tegn på normal porøsitet. Hvis håret lægger sig i overfladen, skyldes det lav porøsitet.

    Dit hårstrå kan også stå lodret op. Det kan skyldes, at dele af håret er mere porøst end resten. Hvis fx den nederste del af håret er bleget, vil denne del være mere porøs end delen, som er nyere og ubehandlet – altså din udgroning.

    Sådan genopretter du balancen

    En hårkur er din bedste ven – både hvis dit hår har lav eller høj porøsitet. Vælg ZENZ Organic Treatment Pure no. 03. Den skal bruges efter vask med shampoo og i håndklædetørt hår. Det fugtige hår gør det nemmere for hårkuren at trænge ind og genoprette balancen.

    Lav porøsitet

    Hår med lav porøsitet har svært ved at optage fugt. Derfor bør din hårkur hjælpes på vej med varme. Du kan pakke håret ind i husholdningfilm og vikle et håndklæde omkring, men det bedste resultat får du ved at bruge en ZENZ Organic HairSpa – en miljøvenlig kurhætte, der sikrer optimal varme. Til ekstra hverdagspleje bør du prioritere en let leave-in conditioner og vælge lette stylingprodukter med plejende ingredienser, fx ZENZ Organic Styling Gel no. 12. Vil du give tørre spidser ekstra pleje med lidt olie, så brug olien efter Styling Gel.

    Høj porøsitet

    Hår med høj porøsitet har brug for protein, og modsat hår med lav porøsitet må du hellere end gerne mikse din proteinrige hårkur med olie. Til daglig pleje anbefaler vi, at du bruger leave-in conditioner – vælg frit mellem alle ZENZ Organic Conditioners – efterfulgt af lidt Oil Treatment. Afslut med et cremet stylingprodukt som ZENZ Organic Styling Gel no. 12.

    Kender du dit hårs fedtniveau? Normalt, tørt, fedtet eller kombineret.

    Hårets fedtniveau

    Din hovedbund producerer fedt, og det ikke en dårlig ting, medmindre det giver dig fedtet hår eller problemer med hovedbunden. De naturlige olier og fedtstoffer fra hovedbunden hjælper også med at give glans og styrke til dit hår. 

    Niveauet af fedt inddeler din hårtype i 4 kategorier: Fedtet, normal, tørt eller kombineret hår. Højst sandsyneligt ved du det godt, hvis dit hår er for fedtet eller for tørt, da begge dele kan være generende. 

    Er du i tvivl, kan du prøve med denne lille test: Vask håret grundigt med shampoo og conditioner, og lad det lufttørre, inden du går i seng. Næste morgen tager du et papirlommetørklæde og dupper det på dit hår og din hovedbund. Særligt bag ørene og på den øverste del af hovedet – det område, som kaldes kronen. Alt efter hvor fedtet din hårtype er, vil det efterlade lommepapiret plettet.

    Ingen fedtpletter betyder, at din hårtype er tør. Meget synlige fedtpletter indikerer, at din hårtype er fedtet. Ser du et miks mellem ingen pletter og meget synlige pletter, afhængigt af hvor du dupper, er det tegn på en kombineret tør/fedtet hårtype. Det optimale er små fedtpletter.

    Vi har skrevet et helt blogindlæg om at få styr på fedtet hår. Det finder du her. Tørt hår har brug for intensiv pleje. Du finder vores guide til hårkure, der virker, her

    Find de rigtige produkter med vores produkt quiz

    Er du stadig i tvivl om hvilke ZENZ produkter der passer til din hårtype, kan du tage vores produkt quiz her. I quizzen guider vi dig igennem 6 spørgsmål og matcher dit hårs struktur og behov med det udvalg af ZENZ produkter der vil være mest fordelagtig for dig i rejsen mod et sundere og smukkere hår. 

    4 kommentarer

    Hej Lone.
    Vores ler shampoo Rhassoul no. 19 samt no. 16 kan begge bruges i farvet hår, da de er farvebevarende og meget fugtgivende.

    Hilsen ZENZ

    Sofie, ZENZ

    Hej Rahiye,
    Jeg vil anbefale dig at prøve vores Menthol serie som er rigtig god til at bekæmpe fedtet hår og samtidig rebalancerer hovedbunden, så du forhåbentlig kan komme af med dine hovedbundsproblemer.

    Hilsen Sofie,
    ZENZ

    Sofie, ZENZ

    Hej. Jeg ønsker oplyst om jeres lershampoo kan bruges i farvet hår. Mit hår farves hos frisør med toningsfarve dis richese fra loreal.

    Lone

    Hej
    Jeg vil så gerne prøve zenz produkter, man tvivler meget hvilken skal jeg købe 🙂
    Jeg har en hår type som er normalt fedtet og kløende hårbund uden skæl og falder en del .
    Mvh. Rahiye Esra Simsek

    Rahiye Esra Simsek

    Efterlad en kommentar

    Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

    Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.