Frisørens 6 plejetips til Curly Girl-metoden 

Curly Girl-metoden handler om at sikre masser af fugt til krøllet hår, som fra naturens hånd er mere tørt end andre hårtyper. Tilgangen er dog omgærdet af mystik og kan med sine mange regler virke som en mundfuld at komme i gang med. 

Alle hårtyper kan tage ved lære af Curly Girl-metoden, som fokuserer på naturlig pleje – og selv let bølget hår kan hos nogle ende som krøller. 

Læs med her og få frisørens bedste råd til, hvordan du kommer i gang med din rejse mod flotte, naturlige krøller med Curly Girl-metoden. 

 
1. Det skal du undgå 

Styr uden om silikone samt udtørrende sulfater og alkoholer i din hårpleje. Ingen hårtyper har godt af at blive udtørret af skrap kemi – selv personer med tendens til fedtet hår bør undgå at udtørre håret, da det vil resultere i en hovedbund ude af balance. 

Silikone lægger en hinde rundt om hårstrået, der forhindrer plejende ingredienser fra din conditioner og treatment i at trænge ind og pleje håret. Samtidig kan silikone tilstoppe hovedbunden.

Sulfater er sæbestoffer, der afrenser håret ved at opløse og fjerne snavs og olier – både dem, vi gerne vil af med, men også de nærende og plejende naturlige fedtstoffer, der holder håret og hovedbunden sund. Skrappe sulfater kan efterlade hovedbund og hår udtørret og mere udsat, da naturlige olier er nødvendige for et sundt og glansfuldt hår. 

De fleste typer alkohol tjener ikke dit hår – bare tænk på, hvad håndsprit kan gøre ved dine hænder. Men visse typer, fedtalkoholer, behøver du ikke at undgå. Du kan læse mere om, hvorfor nogle alkoholer i hårpleje gavner dit hår, her. 

Silikone: Undgå indholdsstoffer, der slutter på -icone eller -ixane. 
Sulfater: Undgå de mest brugte udtørrende sulfater. Sodium Lauryl Sulfat (SLS), Sodium Laureth Sulfat (SLES) 
Alkohol: Brug kun fedtalkoholerne cetearyl-, lauryl-, cetyl-, myristylstearyl- og behenylalkohol.

 
2. Sådan kommer du i gang 

Du skal rense dit hår fri for silikone en sidste gang, før du er klar til at begive dig ud på din Curly Girl-rejse. Vi anbefaler, at du bruger en god og naturlig detoxkur, der både fjerner silikonerester samt kalk og snavs, der kan sætte sig som aflejringer i dit hår og din hovedbund. 

Vores frisører bruger cideren ZENZ Organic Fresh Herbs no. 87 – en intensiv hårkur, der renser, tilfører fugt fra aloe vera og efterlader dit hår renset i dybden, lækkert og blødt. 

Detoxkur: Vask håret en sidste gang med din gamle shampoo. Opløs tre kapsler af Hair Rinse & Treatment Fresh Herbs no. 87 i et glas vand. Hæld blandingen i håret, massér og lad den sidde i 2-3 minutter. Skyld grundigt og afslut med balsam. 

 
3. No-poo eller low-poo 

Curly Girl-miljøet rummer mange forskellige opfattelser af shampoo. Nogle bruger mindre shampoo (low-poo), andre afholder sig helt fra shampoovask (no-poo), og andre igen undgår selv plejende sulfater i deres shampoo. 

Hos ZENZ bruger vi milde shampooer med plejende sulfater fra kokos, der ikke udtørrer håret, men skånsomt renser og tilfører håret pleje og fugt. I stedet for at pille shampoo helt ud af din plejerutine kan du bruge en mild shampoo og skære ned på antallet af shampoovaske.

Kvinde med krøllet hår curly girl

Brug Shampoo Deep Wood no. 07 for at tilføre intensiv pleje og en varm duft af cedertræ og patchouli til din shampoovask. Lershampooen Treatment Shampoo Rhassoul no. 16 er også velegnet, da den renser håret særligt skånsomt, mens mineralholdigt rasul-ler fra Marokko beroliger og plejer. 

Hvor ofte du skal vaske dit hår med shampoo, er individuelt. For nogle er hver tredje dag passende, mens andre kan gå en uge eller længere tid. 

Har du brug for at fjerne stylingprodukt eller andet fra dit hår mellem shampoovask, kan du nøjes med at bruge lunkent vand – så længe du vælger stylingprodukter uden silikone. Alle ZENZ’ stylingprodukter er uden silikone. Massér hovedbunden godt for at løsne snavs og produktrester, og afslut med balsam. 

 
4. CO-wash 

Hårvask kun med balsam kaldes conditioner only wash (CO-wash). CO-wash kan være en god måde at sikre dit hår fugt mellem shampoovaske. 

Mange af os har lært, at balsam kun skal i hårets længder, ikke hovedbunden. Men din silikonefri balsam kan du faktisk bruge fra rod til spids. Snyd ikke din hovedbund for conditionerens plejende ingredienser, der kan være med til at genskabe en sund og naturlig balance. 

Brug Conditioner Deep Wood no. 08, hvis dit hår er meget fugttrængende eller kemisk farvet. Har dit hår tendens til at fedte, kan du vælge en mindre rig conditioner som Sweet Sense no. 05, der løfter og skaber volumen i selv fint hår. 

Fordel balsam i håret med en kam eller ved at køre dine fingre gennem håret. Du behøver ikke at bruge store mængder balsam – alle ZENZ Organic Conditioners er drøje i brug. En god fordeling af balsam fra rod til spids efterlader dit hår mere sundt, blødt og glansfuldt. 

Afslut med din silikonefri balsam, hver eneste gang du vasker eller skyller håret. 

Derfor skal du altid afslutte en vask med balsam: 
Hårstråets yderste lag kaldes skællaget. Når håret gøres vådt, løfter skællene sig og lader vand og shampoo trænge ind og rense håret for snavs, kalk og produktrester. Din balsam sørger for at lukke skællaget igen, så de nærende ingredienser indkapsles, og håret forbliver stærkt og blødt. 

Efter badet kan du nænsomt klemme det våde hår med et håndklæde. Undgå at frottere håret for voldsomt, så håret tager skade. Mange curly girls foretrækker at bruge et microfiberhåndklæde eller en bomulds-t-shirt, men du kan også bruge et frottéhåndklæde, gerne i ren bomuld. 

Alle ZENZ Organic Conditioners er uden silikone og udtørrende alkoholer og er velegnet til Curly Girl-metoden. 

 
5. Styling 

Undgå så vidt muligt at føntørre dit hår under styling, da den varme luft er med til at udtørre håret. Du kan i stedet vaske dine krøller om aftenen, så håret har tid til at lufttørre inden næste morgen.  

Plopping: Du kan samle dine våde krøller oppe på hovedet i et håndklæde eller en gammel t-shirt. Lad krøllerne tørre, mens de er samlede og ikke trækkes ud af tyngdekraften. Resultatet er krøller med mere definition og form. 

Du kan også sætte dine fugtige krøller op med klemmer – særligt hvis du har tykt hår. De løftede krøllerne skaber bedre luftpassage, så håret tørrer hurtigere, mens hovedbunden bedre kan ånde. 

Har du i sjældne tilfælde brug for at føntørre dit hår, så føn på middel eller lav varme og brug en diffuserDiffuseren fordeler varmen og er mildere mod håret. Vend hovedet nedad og føntør fra spidserne og op. Brug altid et varmebeskyttende produkt som vores Styling Gel no. 12 eller Styling Mousse no. 90, der også tilfører fugt og er velegnede til Curly Girl-metoden. 

Gel cast / kramme-cast: Kram et gavmildt lag Styling Gel no. 12 i dit fugtige hår og lad håret lufttørre. Det skaber en tynd skal af gel omkring håret, som hjælper krøllerne til at tørre i en flot krøllestruktur. Når håret er tørt, kan du kramme gelen ud af håret med hænderne. Brug evt. et håndklæde og lidt Oil Treatment no. 99 til at frigøre gelskallen fra håret. 

Når håret er tørt, så brug gerne ekstra styling gel til at samle og definere krøllerne. Undgå at bruge varme stylingredskaber, da disse ligesom føntørreren udtørrer håret. Afslut med at kramme naturlig olie i spidserne – alle ZENZ Oil Treatments er lavet af 100% naturlige ingredienser, helt uden mineralske olier.

Krøller med Curly Girl-metoden

Har du brug for fugt i løbet af dagen, så tilfør leave-in conditioner. Fordel balsammen i håndfladerne og kram den i håret nedefra og op. Gør det til en vane altid at have en balsam i håndtasken – eksempelvis Conditioner Cactus no. 18 i taskestørrelse. Du kan også blande 1 del ZENZ Conditioner med 4 dele vand i en sprayflaske, hvis du foretrækker din leave-in conditioner som spray. 

 
6. Treatment 

Dine krøller og din hovedbund vil have gavn af en plejende detoxkur – gerne en gang om ugen. Brug ciderkuren Hair Rinse & Treatment no. 87 på samme måde som ved din første rens, så du får renset produktrester, kalkaflejringer og snavs ud af håret. Hvis du afholder dig helt eller delvist fra at bruge shampoo, er detoxkuren særligt vigtig. 

Dit hår vil også elske en dybdevirkende proteinhårkur. Det glutenfri hvedeprotein i Treatment Pure no. 03 trænger helt ind til kernen af hårstrået og styrker og fugter håret indefra. Brug din proteinhårkur efter behov – de fleste vil have gavn af en ugentlig kur – og afslut med balsam. 

Du kan tilføre et par pump af din ZENZ Organic Oil Treatment, hvis håret har brug for et særligt fugtboost, og lade kuren sidde natten over. Læs mere om, hvordan du bruger en Overnight Oil Treatment, her.

Hvilke produkter og metoder, der bedst fugter dine krøller uden at tynge, afhænger af tykkelsen på dine hårstrå, dine krøllers struktur, om din hovedbund er i balance og meget andet. 

Den vigtigste regel i Curly Girl-metoden er, at du skal prøve dig frem og finde de metoder og produkter, der virker bedst for dig. 

Skriv en kommentar

Alle kommentarer evalueres inden de offentliggøres