Få mere tid og overskud inden fødsel med Hopitalstasken.dk

Let tiden op til fødslen med en færdigpakket hospitalstaske fyldt med rene produkter fra ZENZ Organic m.m.

Tiden op til en fødsel er ofte præget af mange tanker og spørgsmål. Hvordan bliver den? Kan jeg klare det? Hvordan kommer vores hverdag til at se ud bagefter? Bliver vi gode forældre? 

Mens alle tankerne myldrer rundt på øverste etage, er der samtidig en masse gøremål, som skal ordnes inden den lille kommer til verden. Der er alle de hyggelige ting som valg af barnevogn, køb af babytøj og indretning af børneværelse. Men der er også de gøremål af mere praktisk karakter som for eksempel indkøb til den taske, man skal have med på hospitalet. Hospitalstasken. Mange stiller sig selv spørgsmålet: hvad skal jeg egentlig bruge til fødslen og i tiden lige efter? Og hvilke produkter er bedst? Som kommende mor kan man bruge rigtig mange timer på, at søge på Google, læse blogs og sammenligne forskellige mødres pakkelister. Rigtig mange ting går igen på listerne, så hvorfor ikke samle det hele i en pakke?

Det var sådan idéen til Hospitalstasken.dk opstod. En boks egnet til kommende mødre med alle de fornødenheder, der skal pakkes i hospitalstasken, så som ammeindlæg, bind, tandbørste, hår- og hudpleje og meget mere. Produkterne er nøje udvalgt, og der er lagt vægt på, at produkterne skal være både relevante, funktionelle og af høj kvalitet. Og så er det selvfølgelig vigtigt at alle plejeprodukterne er rene uden nogen former for parfume eller skadelig kemi. Hospitalstasken.dk

Hos ZENZ Organic er vi utrolig stolte af at kunne tilbyde lidt luksus til mødre efter en hård fødsel, i form af vores Pure Shampoo og Conditioner. Produkterne gør håret blødt og lækkert, og indeholder ingen former for skadelig kemi. Vi har valgt at indgå dette samarbejde med Hospitalstasken.dk da vi mener, at alle nye mødre fortjener lidt luksus og velvære i hverdagen.

Pure Shampoo no. 01 + Pure Conditioner no. 02

ZENZ Organic er et univers spækket med velvære og luksus til hår, krop og sjæl. Udover vores Pure Shampoo og Conditioner, består Pure-serien af 13 forskellige produkter lige fra kropsolie til ansigtspleje og hårstyling. Alle vores Pure produkter er Svane- og Allergimærket og produkterne indeholder hverken parfume, æteriske olier, silikone, parabener eller anden sundhedskadelig kemi. Pure-serien kan bruges af hele familien og passer til alle hårtyper. Den multifunktionelle olie Pure no. 97 er især god til tør og irriteret hud, kløende strækmærker, og kan ligeledes bruges som makeup fjerner. 

  Du kan finde alle vores Pure produkter lige her!

 

 

Skriv en kommentar

Alle kommentarer evalueres inden de offentliggøres

Favoritter

"ZENZ har deres egen serie af naturlige produkter, inklusive en skøn olie kaldet Deep Wood no. 99, som jeg bruger i mit hår og på min krop."

Helena Christensen / interview in Vogue